Dagens dilemma

#inovopolet

Dato: Lørdag den 10. juni 2017
Afsender: Thomas fra inovo
Emne: Er vi ved at løbe tør for kunder?

"Vi er ved at løbe tør for kunder. Vores leads har ikke den samme kvalitet længere. Hvad gør vi?"

Måske har dette været situationen for jer:

I mange år er salget kørt upåklageligt. Jeres produkter har ramt et tydeligt behov i markedet, målgruppen har været lydhør og interesserede, og vækstkurven er kun gået op, op, op.

Selvfølgelig har I været på dupperne og hele tiden tilpasset salg og marketing indsatsen.

Men pludselig er det som om, successen er dalende. Uanset hvad I gør.

  • Kan markedet være udtømt?
  • Skal I sætte turbo på den globale markedsstrategi?
  • Eller udvide produktporteføljen?

Det vil altid være typiske bekymringer for de fleste virksomhedsejere og topledelse - og de kan ikke løses her en lørdag formiddag via mailen.

Men vi kan i stedet arbejde med det møgirriterende modspørgsmål:

Er I sikre på, at I har gjort nok?

De fleste virksomheder måler deres succes ud fra salget, og det er der ikke noget forkert i. Men den ivrige stræben efter at øge salget påvirker faktisk også vores kommunikation udadtil. Det kan være svært at skjule, at vi rigtig gerne vil sælge noget, ligesom det kan være svært at være tålmodige, når salget trækker ud. Alt for mange sælgere giver op for hurtigt.

Hvis jeg fortalte dig, at det er muligt at udvide dit eksisterende marked med 67 %, ville du så være lydhør?

Det har jeg skrevet lidt om her:

Flere kunder i din B2B-virksomhed: Udvid dit marked fra 3 % til 70 %

Og med den sællert af en overskrift vil jeg ønske dig en rigtig god lørdag.

 

Med venlig hilsen

Thomas Kjær Nielsen
Leverancechef, inovo

Modtag #inovopolet

Hver 2. lørdag behandler vi et salgs- og marketingdilemma fra den virkelige verden.

Få det sendt direkte til din indbakke.

Ved tilmelding afgiver du samtykke til, at inovo må markedsføre til dig som beskrevet i vores betingelser