Dagens dilemma

#inovopolet

Dato: Lørdag den 1. april 2017
Afsender: Lars fra inovo
Emne: Dyre tiltag, der giver for lidt

"Vi kunne ikke rigtigt mærke effekten, men vi tør heller ikke lade være..."

Hvis du har snuset lidt til klassiske marketingteorier, er du sikkert også stødt på det kendte John Wanamaker citat: “Half the money I spend on advertising is wasted; the trouble is I don’t know which half”.

Det er et citat, som mange digitale bureauer har kastet sig over som glubske hunde de seneste par år netop fordi, der siden John Wanamakers tid er opstået nye digitale markedføringsmuligheder, som kan måles og vejes ned til mindste detalje.

Nu ved vi præcist, hvad vores reklamekroner giver os… eller gør vi?

Jeg oplever stadig, at mange virksomheder investerer i både traditionelle og nye markedsføringsmetoder, som de ikke ved præcist, hvad de får ud af.

En af disse metoder er messer.

På trods af al snakken om, at flere og flere markedsføringskroner flytter fra traditionelle til online medier, er der fremgang i de danske messer og ikke mindst i vores investeringer i messestande og messedeltagelser. Vi elsker at mingle med potentielle kunder på messer, og vi elsker at skabe visuelt lækre rammer at gøre det i: designermøbler, merchandise og det nyeste AV-udstyr. Der bliver ikke sparet på noget, når vi tager på messe.

Men resten af udviklingen er ikke rigtigt fulgt med.

For efter at vi har stillet op med det helt store ståhej på messen, indsamlet visitkort og skrevet vigtige noter ned på et A4-ark, så tager vi hjem til kontoret, hvor en fyldt indbakke venter, og hverdagen ufortrødent fortsætter. Forhåbentligt får vi lige givet et par af de potentielle kunder et ring, men langt de fleste får lov at ligge, til der bliver tid - og det gør der sjældent.

Det er de færreste virksomheder, der har fokus på at måle og maksimere afkastet af en messe. Hvorfor?

Efter min mening er der et vanvittigt stort, uudnyttet potentiale i at koble en digital proces på messedeltagelsen - især efter, at messen er slut.

Det har jeg skrevet om her:

Få mere afkast af jeres messestand: Sådan kobler I marketing automation på jeres messedeltagelse

Marketing automation kan vække en sovende kæmpe og ikke bare give jer langt mere værdi af messeinvesteringen, men også løfte en masse trælse opfølgningsopgaver væk fra sælgerne.

God læselyst og god lørdag!

 

Med venlig hilsen

Lars Norré
Direktør, inovo

Modtag #inovopolet

Hver 2. lørdag behandler vi et salgs- og marketingdilemma fra den virkelige verden.

Få det sendt direkte til din indbakke.

Ved tilmelding afgiver du samtykke til, at inovo må markedsføre til dig som beskrevet i vores betingelser