Dagens dilemma

#inovopolet

Dato: Lørdag den 26. nov. 2016
Afsender: Thomas fra inovo
Emne: Hvorfor har vi ikke succes med Google?

"Vi får ikke noget ud af besøg fra Google"

Dine ører bløder allerede af al den snak om SEO, der har været det seneste år. Har jeg ret?

Og du har måske også købt en søgeordsanalyse eller to, linkbuilding samt fået hjemmesiden tjekket igennem for tekniske forbedringer, der skulle give dig topplaceringer i Googles søgeresultater. Tjek, tjek og tjek.

Men hvorfor sker der så ikke noget?

Når snakken kommer ind på SEO, hører jeg, at det faktisk er noget, rigtig mange virksomheder investerer i. Værdien af SEO bliver ikke underkendt, tværtimod, men hos mange kniber det efterhånden lidt med motivationen. Hvor bliver resultaterne af?

Jeg kan starte med at berolige dig. Du har gjort det helt rigtige!

Der er ikke noget galt med de investeringer, du har gjort. Du har toptunet din motor - den er smurt og klar til at køre - nu skal du blot hælde benzinen på.

Lad mig give dig et eksempel:

Forestil dig, at I gentagne gange oplever servernedbrud i jeres virksomhed, og det skal der gøres noget ved. Du er ansvarlig for at løse den opgave. Hvad gør du? Du sætter dig ind i, hvad der findes af løsninger på problemet.

På Google skriver du: “Undgå servernedbrud”.

På de sider, der dukker op, kan du se overskrifter som “Serverovervågning”, “IT Rescue Service”, “Hosting fra xx kr. pr. måned”. Alle sammen produkter, som forskellige leverandører står bag, og som kunne være en løsning på dit problem.

Er du klar til at købe?

Nej, naturligvis ikke.

Hvordan skulle du kunne være det med så sparsomme informationer? Du har brug for at vide, hvad der er den bedste løsning for netop jeres virksomhed ud af alle de løsninger, der findes, og hvad den rette pris er for sådan noget. Det kræver, at du lige skal se leverandørerne lidt an.

På den måde er du ikke anderledes end jeres kunder. De er heller ikke klar til at købe, fordi du har fået din produktside til at ligge øverst i resultaterne på Google.

Du skal stadig sørge for at klæde dem på til et køb

Google er kun en fiskesnøre til at fange potentielle kunders interesse for produktet eller virksomheden. De kan stadig vriste sig fri, hvis du ikke holder godt fast i dem.

SEO bør derfor tages et niveau videre end søgeord, links og teknik. Du skal betragte det som en naturlig del af dit leadgenereringsarbejde, som ikke stopper ved et klik ind på din produktside. Det har vi skrevet lidt om her:

Søgemaskineoptimering (SEO) har ændret sig - sådan opnår du resultaterne nu.

Jeg kommer gerne ud og kickstarter den nye SEO-strategi sammen med jer.

Hav en fortsat god lørdag.

 

Med venlig hilsen

Thomas Kjær Nielsen
Leverancechef, inovo

Modtag #inovopolet

Hver 2. lørdag behandler vi et salgs- og marketingdilemma fra den virkelige verden.

Få det sendt direkte til din indbakke.

Ved tilmelding afgiver du samtykke til, at inovo må markedsføre til dig som beskrevet i vores betingelser