Blog

Sådan gør du et passivt website til et aktivt salgsværktøj, der skaffer leads

Thomas Kjær Nielsen 11. februar 2020, website

“Websitet skal ikke være et passivt visitkort”.

Den sætning har jeg efterhånden hørt vores marketingchef sige mange gange - og nu ved jeg, hvad hun mener med det.

For jeg ser mange websites hver dag. Med flotte designs. Video og animationer, der viser, at de er med på trenden. Billeder, der står skarpt selv ved skalering til flere skærmstørrelser. Alt spiller bare.

- Og så kommer den.

Sætningen, der dræber det hele:

“Hvis du har lyst til at høre mere, så kontakt os”.

Visitkort-sætningen.

Den, der håber, at sælgerens telefon snart bliver rødglødende af motiverede kundehenvendelser.

Selvom mange virksomheder godt ved, at de skal arbejde med Call-To-Action (CTA) på deres websites, er de stadig alt for passive i kommunikationen. Man vil ikke ‘trænge sig på’ eller virke ‘for sælgende’, og på den måde opstår ‘kontakt mig, hvis du har lyst’-sætningerne.

Dem kan du ikke bruge til noget, hvis du skal bygge et effektivt salgsværktøj.

Derfor har det været et stort fokus i udviklingen af inovos Wiz platform til websites, at det ikke bare er nemt at indsætte knapper, formularer, pop-up og kontaktoplysninger, men at vores kunder også bliver guidet til at få skabt den rigtige handling på deres website - på den effektive måde.

Vi hjælper med at definere en primær, en sekundær og nogle gange en kampagne Call-To-Action (CTA), der skal bygges ind på de enkelte sider. Det er nemlig vigtigt at få skabt så mange indgange til en konvertering som muligt samt at holde fokus på dem, der er de vigtigste.

I blogindlægget her vil jeg give dig et par fif til at skabe handling på dit website og samtidigt vise dig, hvor nemt det kan gøres med et værktøj som inovo Wiz.

Vælg et digitalt økosystem Skab en sammenhængende kæde mellem marketing og salg. Med et digitalt økosystem kan du følge kunden helt fra den første annonce til kontrakten er skrevet under.

6 måder at få (flere) leads fra dit website

1. Kald til handling med CTA-knapper

De fleste virksomheder har knapper på deres website. De er typisk placeret dér, hvor man kan tilmelde-sig nyhedsbrevet eller læse-mere, fx læse om et produkt.

De ser sådan ud:

Udover at de ofte er meget passive i deres ordlyd, så er de oftest også placeret lidt diskret på siden med et håb om, at den travle internetbruger ikke scoller forbi dem.

I Wiz har vi gjort det let at placere knapper over det hele. For vi tror ikke på, at én diskret knap kan gøre arbejdet alene. Der skal flere knapper til, og de skal selvfølgelig varieres i deres ordlyd. Men formålet med dem er altid det samme: At få skabt et lead til salg.

Du kan placere en knap:

  • Som en fast del af din menulinje
  • I topbilledet, som er det første, man ser på forsiden
  • Venstrestillet, højrestillet og centreret på selve siden
  • Med en farve, der vækker opsigt, hvis det er din primære Call-To-Action (CTA)
  • Med en diskret indramning, hvis det er din sekundære Call-To-Action (CTA)
  • Og med et visuelt billede, hvis det er din kampagne Call-To-Action (CTA)

Her kan du se, hvordan man kan arbejde med en Call-To-Action knap

Vi har tilmed gjort det så smart, at du kan opbevare dine Call-To-Action et centralt sted, så du kun skal redigere dem ét sted.

Skulle vi ikke lige vise dig, hvor let det kan gøres hos jer?

 

2. Gør det let at konvertere med indbyggede formularer

Nogle gange kan en CTA-knap være et unødvendigt ekstra klik, og du vil hente langt flere leads ind fra websitet ved blot at have en formular, de kan udfylde direkte.

Med inovo Wiz kan vi via det integrerede marketing automation system præudfylde felterne i formularen, når systemet eksempelvis kender personens navn og e-mail fra nyhedsbrevsdatabasen. Så bliver det ikke lettere at konvertere til et lead.


Men ofte er det ikke så let for virksomheder selv at arbejde med formularer. Det er noget teknisk noget, der skal kobles sammen med nogle kodestrenge for at informationerne, som brugeren indtaster, kommer det rigtige sted hen.

Den del har vi selvfølgelig sørget for at forenkle i Wiz.

Så du kan:

  • Let oprette en formular på egen hånd
  • Designe den som en lille bjælke i toppen af siden
  • Designe den som en bred boks i bunden af siden
  • Få oplysningerne direkte ind i marketing automation systemet og CRM
  • Og endda automatisk notificere en sælger, når nogen udfylder formularen

Her kan du se, hvordan man selv kan definere felter i en formular

 


Her kan du se, hvordan man kan justere tekst og design omkring formularen

Kender du de 20 mest udbredte marketing automation systemer? Hent vores sammenligning af de 20 mest udbredte marketing automation systemer i Danmark og få et overblik over, hvad de kan, og hvad de koster.

3. Sæt ansigt på dine kontaktoplysninger

Du kan med fordel kombinere dine formularer med et billede af kontaktpersonen. Det vil give den besøgende en oplevelse af at skrive direkte til en person frem for at udfylde en anonym formular, der havner i 'en eller anden informationsindbakke'.


I inovo Wiz kan du via det integrerede marketing automation system og CRM automatisk vise den kontaktperson eller sælger, der er tilknyttet leadet og på den måde sikre, at henvendelsen kommer det rigtige sted hen, hvor den bliver behandlet.

 

4. Spring i øjnene med pop-up vinduer

Og så er der de elskede og udskældte pop-up vinduer. De er stadig en af de mest effektive midler til leadgenerering på websitet, og derfor må du ikke undervurdere dem.

Hvis du bruger dem rigtigt, kan konverteringsraten komme helt op på 9 %. Det er typisk langt, langt bedre, end hvad du kan opnå med CTA-knapper og formularer på sitet.

 

I inovo Wiz er der flere forskellige måder at aktivere pop-up vinduer.

Du kan aktivere dem:

  • Kun på mobilen eller kun på PC’en.
  • På bestemte websider med forskellige budskaber.
  • Når den besøgende er ved at forlade websitet.

Men vigtigst af alt, så kan du via det integrerede marketing automation system og CRM fuldstændigt skræddersy indholdet, så det passer til den enkelte besøgende.

Hvis du ved, at den besøgende er kunde, kan kundens kontaktperson sige “hej” og spørge, om de kan hjælpe med noget. Eller hvis du ved, at den besøgende allerede har tilmeldt sig nyhedsbrevet, modtaget e-bogen eller set et bestemt budskab flere gange, kan du undlade at vise netop det og i stedet vise noget, de ikke har set før.

Her kan du se, hvordan man kan arbejde med et pop-up vindue

 

5. Lav dedikerede landing pages med fokus på leadgenerering

Nu handler det her blogindlæg om, hvordan du får skaffet flere leads direkte fra dit website. Men meget leadgenerering foregår typisk også andre steder på nettet via annoncer og kampagner, der aktiveres på sociale medier og andre websites.

I den forbindelse kan det være praktisk at kunne linke til dedikerede landing pages, som kan fokusere på at konvertere ekstern trafik.

Det har vi også gjort let i inovo Wiz.

Her kan du:

  • Oprette alle de landing pages, du har brug for.
  • Give dem en unik adresse.
  • Og deres eget unikke udtryk og design, hvis du ønsker.
  • Indsætte alt det indhold, der skal til, for at den besøgende konverterer.
  • Og fjerne websitets menulinjer, så der er fuld fokus på handlingen.

Du kan sagtens måle effekten af din kampagne, uden at den bliver blandet sammen med de konverteringer, du ellers får gennem dit website.

Her kan du se, hvordan man kan opbygge en landeside med forskellige indholdselementer

 

6. Lok med godt indhold

En sidste ting, vi altid råder vores kunder til, er at have noget godt indhold at tilbyde på websitet. For ofte er nye, potentielle kunder mere tilbøjelige til at ‘komme ud af busken’ og opgive deres kontaktoplysninger, hvis de føler, at de får noget af værdi til gengæld - allerhelst noget, der faktisk løser et aktuelt problem for dem.

På mange websites oplever jeg at blive tilbudt en marketingbrochure til gengæld for mine kontaktoplysninger. Men hvad har det reelt set af værdi for mig?

Andre steder bliver jeg spurgt, om jeg vil modtage nyhedsbrevet. Hvorfor skulle jeg dog det? For at modtage endnu flere reklamemails i min indbakke? Nej tak.

Her på inovo.dk tilbyder vi eksempelvis et komplet overblik over de mest anvendte marketing automation systemer i Danmark: hvad de kan, og hvad de koster. Det er der mange af vores besøgende, der gerne vil have. For det løser en stor research-opgave for dem.

Vælg et digitalt økosystem Skab en sammenhængende kæde mellem marketing og salg. Med et digitalt økosystem kan du følge kunden helt fra den første annonce til kontrakten er skrevet under.

Så konklusionen er...

Hvis du vil have flere leads ud af dit website, skal du først og fremmest sørge for at få dine besøgende på websitet til at opgive deres kontaktoplysninger. Du skal ikke lade det være op til de besøgende selv at tage handling med sætninger som “kontakt os, hvis du har lyst”.

Skab i stedet handling ved at tilbyde flere muligheder for at konvertere.

Nogle vil foretrække af ringe. Andre vil foretrække af maile. Men langt de fleste vil forblive anonyme for dig, fordi de ikke føler sig klar til at træffe en købsbeslutning. Dem skal du sætte en krog i, så du aktivt kan varme dem op til et salg.

Med inovo Wiz får du alle de midler, du skal bruge til at skaffe leads fra dit website.

Thomas Kjær Nielsen

Jeg er leverancechef og partner i inovo. Der findes ikke en teknologi, jeg ikke har haft i hænderne igennem min snart 20 årige karriere inden for digital forretningsudvikling. At få systemerne til at spille sammen er mit speciale. Jeg finder altid en løsning.

Se også

Modtag nye blogindlæg

Få dem sendt direkte til din indbakke.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at inovo må markedsføre til dig som beskrevet i betingelserne